Randersdrengene vandt B-finalen til DM i fodbold

Onsdag 10. oktober 2018 kl: 07:00

Drengeholdet kunne tage pokalen med hjem som vinder af B-finalen ved DM i fodbold for Handelsskoler.
Drengeholdet kunne tage pokalen med hjem som vinder af B-finalen ved DM i fodbold for Handelsskoler.

Randersdrengene vandt B-finalen til DM i fodbold
Udover pokalen vandt drengene trøjer med den nyvundne titel.
Både drenge- og pigeholdet fra Tradium Handelsgymnasiet har været til DM i fodbold og efter intens kamp kunne drengeholdet tage pokalen med hjem som vinder af B-finalen.

Tradium Handelsgymnasiet er netop vendt hjem fra DM i fodbold for handelsskoler, der blev afholdt af EUC Nord i Hjørring i samarbejde med Hjørring AIK Frem.

I september kvalificerede både drenge og pigeholdet fra Tradium Handelsgymnasiet sig til DM ved at vinde kvalifikationsstævnet i Region Midtjylland. Og frem til DM er der ved siden af undervisningen blevet trænet og lagt taktikker.

Pigerne lagde ud med at spille 0-0 mod Næstved i en kamp, hvor de lokale fightere vadede i chancer, og derefter tabte de desværre med 0-5 til værterne fra Hjørring, der stillede med et aldeles frygtindgydende mandskab.

I den sidste puljekamp blev det til en flot 2-0 sejr over Frederikshavn på mål af Ida-Marie Daugård (på straffe) og Sara Busk Jensen, og dermed var eleverne klar til A-slutspillet næste dag. Her blev det dog til to klare nederlag på henholdsvis 0-4 mod Kolding og 0-6 mod Niels Brock, og pigeholdet sluttede dermed som nr. 6 ved DM. Holdet blev anført af keeper Emma Broch Laursen og træner Jesper Møgelvang.

Hos drengene gik det lige omvendt. Det blev til en træg start den første dag med et uheldigt 0-1 nederlag til Kolding, 1-1 mod Hjørring og 0-2 mod Thisted, hvilket desværre kun rakte til en plads i B-slutspillet. Her gik det dog væsentligt bedre, da 2-0 over Skive og 0-0 mod Niels Brock var nok til at sikre sig en plads i B-finalen, hvor hjemmeholdet fra Hjørring blev besejret med 2-0, og vi sluttede dermed DM som vinder af B-turneringen og kunne hive pokalen med hjem.

Micki Juel Christensen blev dobbelt målscorer i finalen, og desuden er det værd at fremhæve Laurits Christensen i målet samt Frederik Muschilewski og Martin Lunddorf i midterforsvaret. Generelt var der tale om en rigtig flot holdindsats med træner Brian Thorvaldsen i spidsen.

Socialt var det en rigtig god tur med overnatning på EUC Nord i Hjørring. Hos både pigerne og drengene deltog rigtig mange 1.g'ere, hvilket lover godt for fremtidens kampe, og målet er naturligvis at nå DM finalen igen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord