Husene sælges rekordhurtigt i Randers

Lørdag 1. oktober 2016 kl: 08:41

Husene sælges rekordhurtigt i Randers
Salgstiden i Randers er nu lavere end landsgennemsnittet. Arkivfoto
Salgstiden for huse i Randers faldt med 14 % i august i forhold til juli. Dermed er der de seneste tre måneder skåret en fjerdedel af salgstiden, der lige nu ligger på 157 dage.

Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Salgstiden i Randers er nu lavere end landsgennemsnittet, og priserne på villaer og rækkehuse ligger 5,6 % over prisniveauet for et år siden.

”Boligmarkedet i Randers er ikke kendetegnet ved de store udsving, men i august gik det betydeligt hurtigere for sælgerne at komme af med huset, end det gjorde for blot nogle måneder siden. Priserne på villaer og rækkehuse har også sneget sig over de 9.500 kroner pr. kvadratmeter siden foråret, men det har altså på ingen måde haft negative konsekvenser for salgstiden,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Laveste salgstid i flere år
Dykket i salgstiden betyder, at man skal helt tilbage til 2011 for at finde et tidspunkt, hvor husene blev solgt hurtigere i Randers kommune.

”Der har været stor fokus på fremgangen på boligmarkedet omkring hovedstaden og i Aarhus, så det er rart at se, at det også bredt sig til andre steder i landet,” siger Jens Brix, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland, der rådgiver boligkunder.

”Selvfølgelig har den lave rente en positiv effekt. Samtidig er der kommet flere prisdygtige alternativer til det klassiske realkreditlån, som også er med til at gøre det attraktivt for mange at købe bolig lige nu," tilføjer han.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Alle kan få brug for at låne penge, når bilen skal repareres
- Gør byggearbejdet nemmere med Renta maskinulejning
- Sådan sikrer du dig et godt arbejdsmiljø på din virksomhed
- Boligkøb og hvordan du opnår tilfredshed med dit hjem
- Sådan bliver du bedst rustet til byggeprojekter derhjemme
- Vandrestøvler kan gøre underværker for din vandretur!
- Guide: Så længe må der gå mellem elevatoreftersyn
- 3 tips til en sundere livsstil i en travl hverdag
- Det skal du vide, når du vælger bilforsikring
- Sparring og rådgivning
- Sådan sikrer du din bolig mod indbrud
- Fremhæv dine smukke øjne med en vegansk mascara

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord