Udbetalingen er i hus

Onsdag 14. oktober 2015 kl: 11:14

Udbetalingen er i hus
Henrik Lang, EDC Danebo, Randers: Langt de fleste boligkøbere har allerede foretaget den nødvendige opsparing.
Den 1. november træder nye såkaldte god-skik-regler for finansielle virksomheder i kraft. Reglerne får dog ikke den store betydning. Huskøberne er godt rustet.

Det kommer bl.a. til at betyde, at det som udgangspunkt ikke længere vil være muligt at få lov at låne hele beløbet til en ny bolig, sådan som man kan i dag, nemlig med 80 pct. realkreditlån og de sidste 20 pct. som et lån i banken.

Fremover skal køber i henhold til de nye regler præstere en udbetaling på minimum 5 pct., som kan ske ved opsparing eller i form af et lån fra eksempelvis familien.

En ny analyse blandt mere end 800 boligkøbere i EDC’s køberkartotek viser, at langt de fleste er forberedt på de nye regler, idet 87 pct. af boligkøberne allerede har sparet op til udbetalingen eller til mere end udbetalingen på den nye bolig. Analysen viser, at det ikke så overraskende fortrinsvis er de yngre købere (under 35 år), som ikke har sparet så meget op.

Med i vurderingen af de nye reglers betydning skal også en bestemmelse om, at der vil være mulighed for at fravige kravet om de 5 pct. i udbetaling.

"Vores konklusion er, at der ikke er grund til at tro, at de nye regler får nogen særlig betydning for boligsalget," siger Henrik Lang, der til daglig står i spidsen for EDC Danebo i Randers C.

"Langt de fleste boligkøbere har allerede foretaget den nødvendige opsparing, og for eksempelvis førstegangskøbere med gode jobs, er der dispensationsmuligheder i reglerne. Dermed sikres et mere solidt boligmarked – og det kan ingen være utilfredse med."

Henrik Lang påpeger dog, at der kan være en god pointe i at slå til inden de nye regler træder i kraft:

Skal du låne det hele, skal du handle nu
"Er man alligevel tæt på at underskrive en købsaftale, kan det i de tilfælde, hvor man skal låne hele købesummen være klogt at få handlen på plads inden 1. november. Dels vil det hele i denne situation nok forløbe lidt smidigere under de nuværende regler, og dels kan man bruge evt. anden opsparing eller kassekredit til flytning og istandsættelse," siger Henrik Lang, EDC Danebo, Randers.




© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Alle kan få brug for at låne penge, når bilen skal repareres
- Gør byggearbejdet nemmere med Renta maskinulejning
- Sådan sikrer du dig et godt arbejdsmiljø på din virksomhed
- Boligkøb og hvordan du opnår tilfredshed med dit hjem
- Sådan bliver du bedst rustet til byggeprojekter derhjemme
- Vandrestøvler kan gøre underværker for din vandretur!
- Guide: Så længe må der gå mellem elevatoreftersyn
- 3 tips til en sundere livsstil i en travl hverdag
- Det skal du vide, når du vælger bilforsikring
- Sparring og rådgivning
- Sådan sikrer du din bolig mod indbrud
- Fremhæv dine smukke øjne med en vegansk mascara

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord