Sidste chance for dobbelt støtte til energibesparelse

Søndag 7. september 2014 kl: 15:49

Sidste chance for dobbelt støtte til energibesparelse
I Danmark arbejdes der konstant på at fremme energirenovering af private boliger.
Mange boligejere, der står overfor energiforbedrende tiltag i huset, glemmer i al hast og måske uvidenhed, at der er rigtig gode penge at hente i både tilskud og fradrag.

Det er dog nu ved at være sidste udkald for at gøre brug af håndværkerfradraget, fortæller energiselskabet Verdo i Randers.

Fra nytår er det slut med at trække udgifter til håndværkeren fra i skat. Vil boligejerne nå at spare penge med håndværkerfradraget, er det nu, påpeger energi- og boligrådgiver, Eva Tikjøb Wøldike fra Verdo.

"Vil du lave en virkelig fornuftig investering, er det nu du skal slå til. Energitilskud og energibesparelserne bliver du ved med at kunne få, men håndværkerfradraget synger på sidste vers," siger Eva Tikjøb Wøldike, og fortsætter:

"Vi forventer et ekstra stort pres på håndværkerne i årets sidste måneder. Vi anbefaler derfor, at du tager fat i din lokale håndværker nu og får booket arbejdet ind. Og vil du have fingrene i energitilskuddene, skal du huske at søge dem fra Verdo, inden du bestiller håndværkeren. Det er der mange, der glemmer, og det er for sent at søge, når arbejdet først er i gang."

Du kan få håndværkerfradrag på op til 15.000 kr. pr. voksen om året inkl. moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse af boligen. Det arbejde, der udføres, skal blot stå på SKATs liste over ydelser, der giver håndværkerfradrag. For at få fradrag skal arbejdet være udført i år.

Stort potentiale i ældre boliger
I Danmark arbejdes der konstant på at fremme energirenovering af private boliger. Her ses især et stort potentiale i tusindvis af ældre boliger.

"Et mindre energiforbrug, en lavere varmeregning og et bedre indeklima er de oplagte gevinster, når du energirenoverer boligen. Men du forøger faktisk også boligens værdi markant. Det kan være en stor fordel, hvis du en dag skal sælge huset," forklarer Eva Tikjøb Wøldike.

Energistyrelsen vurderer et samlet potentiale for energimæssige forbedringer i ikke mindre end 1.043.569 enfamiliehuse. Heraf er 870.000 af dem ældre boliger opført før 1979.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Alle kan få brug for at låne penge, når bilen skal repareres
- Gør byggearbejdet nemmere med Renta maskinulejning
- Sådan sikrer du dig et godt arbejdsmiljø på din virksomhed
- Boligkøb og hvordan du opnår tilfredshed med dit hjem
- Sådan bliver du bedst rustet til byggeprojekter derhjemme
- Vandrestøvler kan gøre underværker for din vandretur!
- Guide: Så længe må der gå mellem elevatoreftersyn
- 3 tips til en sundere livsstil i en travl hverdag
- Det skal du vide, når du vælger bilforsikring
- Sparring og rådgivning
- Sådan sikrer du din bolig mod indbrud
- Fremhæv dine smukke øjne med en vegansk mascara

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord