Nyheder
9000 kommunalt ansatte på kursus
“Det er vigtigt for alle, at vores personlige data bliver håndteret korrekt. Vi har altid haft fokus på korrekt håndtering, men nye regler træder i kraft i Danmark 25. maj. Reglerne er vedtaget i EU og stiller nye krav til, hvordan man behandler borgernes data. Det skal vi selvfølgelig også sikre, at vi her i […]
“Det er vigtigt for alle, at vores personlige data bliver håndteret korrekt. Vi har altid haft fokus på korrekt håndtering, men nye regler træder i kraft i Danmark 25. maj. Reglerne er vedtaget i EU og stiller nye krav til, hvordan man behandler borgernes data. Det skal vi selvfølgelig også sikre, at vi her i Randers er med på,” siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
E-learningskurset sikrer, at alle medarbejdere, som i løbet af deres arbejde får et cpr-nummer, et portrætbillede eller fx navn og adresse over deres bord, også ved, hvordan den type personlige oplysninger skal håndteres. Når kurset er taget, får medarbejderne et certifikat.
“Randers Kommune er en stor organisation, så vi har sat tre uger af til at tage kurset, som alle medarbejdere får link til via en mail. Og jeg tænker, at motivationen er stor, for vi har alle en interesse i, at vores data bliver håndteret rigtigt, sådan at de er bedst muligt beskyttede,” siger Jesper Kaas Schmidt.
Som led i de nye regler skal alle offentlige myndigheder også ansætte en såkaldt Data Protection Officer, en databeskyttelsesrådgiver. Det har Randers Kommune også gjort. Det er Lone Karina Jensen fra IT & Digitalisering, som har fået opgaven og fremover vil holde øje med, at Randers Kommune håndterer data korrekt, udarbejder relevante procedurer med videre.
Sammen med Byrådssekretariatets juridiske team er der udarbejdet en række procedurer og vejledninger. Databeskyttelsesrådgiveren kan også kontaktes af borgere, hvis man oplever, at ens persondata ikke er behandlet korrekt.
* Kontaktinformation kan findes på Randers Kommunes hjemmeside fra 25.maj.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.