Nyheder
85% unge forventes at tage en ungdomsuddannelse
Uddannelsesparatheds-vurderingen – eller UPV – bliver brugt af skolerne til at finde elever, som har brug for en fokuseret skole- og vejledningsindsats for at blive uddannelsesparate. Eleverne bliver både vurderet ud fra faglige forudsætninger og deres personlige og sociale modenhed. Vurderingen skal hjælpe med til at klarlægge, hvad der kan sættes i værk for at […]
Uddannelsesparatheds-vurderingen – eller UPV – bliver brugt af skolerne til at finde elever, som har brug for en fokuseret skole- og vejledningsindsats for at blive uddannelsesparate. Eleverne bliver både vurderet ud fra faglige forudsætninger og deres personlige og sociale modenhed.
Vurderingen skal hjælpe med til at klarlægge, hvad der kan sættes i værk for at hjælpe eleven til at blive klar til næste skridt på uddannelsesvejen.
Eleverne bliver første gang vurderet i 8. klasse. Her er andelen af elever som ikke er uddannelsesparate (IUP) steget til 31,5 procent. Det er en stigning på 3,5 procentpoint i forhold til 2017. I samme periode er landsgennemsnittet steget fra 28 til 32 procent. Det gælder dog ikke Assentoftskolen og Nørrevangsskolen, hvor andelen er reduceret med henholdsvis 0,4 procentpoint i Assentoft og hele 15,3 procentpoint på Nørrevangsskolen, som med 20,3 procent nu er den kommuneskole, der har den laveste andel af ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse.
Grunden til, at antallet af ikke uddannelses-parate elever i 8. klasse generelt er steget, er de øgede faglige krav til optagelse på gymnasiet.
I 9. klasse vurderes alle elever igen. Her er andelen af ikke uddannelsesparate elever faldet fra 19,1 i 2017 til 16,5 procent. Der findes endnu ikke landstal for 9. årgang, men en sammenligning viser, at Randers ligger på niveau med landets fem største byer.
Fårup og Grønhøj ligger lunt
Den største fremgang på de kommunale skoler ses på Fårup Skole og Grønhøjskolen, hvor andelen af ikke-uddannelsesparate elever er faldet med henholdsvis 28 og 33,2 procentpoint. Faktisk er Grønhøjskolen på bare et år gået fra at være den kommuneskole med den største andel ikke uddannelsesparate elever (42,9 procent i 2017) til nu at have den mindste andel med 9,7 procent.
Den generelle fremgang i vurderingen af uddannelsesparatheden blandt eleverne i 9. klasse skyldes primært lavere faglige krav på 9. årgang kombineret med den målrettede skole- og vejledningsindsats, der er blevet iværksat efter sidste års UPV.
Undervisningsministeriets prognose for afgangselever, der blev lavet i december 2017 viser, at det kan forventes, at 85% af afgangseleverne fra 2017 i Randers vil gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år. Det forventes at landsgennemsnittet vil komme til at ligge på 84 procent.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.