Nyheder
55 mand har bakset med sneen hele natten
“Det er helt tosset på landet, og vi kører med alt, der kan skrabe”, fortæller Ole Hviid Hansen, driftassistent, Randers Kommunes materielgård og sneberedskab. “Lige nu kører vi på fuldt tryk. Vi startede klokken 00.05 på indfaldsvejene. De øvrige veje gik vi i gang med at rydde klokken 01.30. Og fra klokken 03.00 har vi […]
“Det er helt tosset på landet, og vi kører med alt, der kan skrabe”, fortæller Ole Hviid Hansen, driftassistent, Randers Kommunes materielgård og sneberedskab.
“Lige nu kører vi på fuldt tryk. Vi startede klokken 00.05 på indfaldsvejene. De øvrige veje gik vi i gang med at rydde klokken 01.30. Og fra klokken 03.00 har vi ryddet i byen”, fortæller Ole Hviid Hansen.
Mekanismen i snerydningen er typisk sådan: Kommunens folk rydder og salter. Men, når der er nogle grader under frysepunktet, kommer der ofte is på asfalten under den saltede og optøede sne. Og når så bilerne kører på det, får den optøede sne karakter af sæbe. Den slags kan ikke undgås.
“Men kører der biler på sneen, før vi har været der, bliver det endnu værre. Så trykker bilerne det sammen”, fortæller Ole Hviid Hansen.
På den måde ligger sneen længere.
Kør efter forholdene
Der er al mulig grund til at bede alle køre forsigtigt og efter forholdene.
“Mange kører med sommerdæk. Kunne de få vinterdæk på, ville det hjælpe”, siger Ole Hviid Hansen, som også godt ved, at nogle af de, der klager over snerydningen, er de samme, som helst vil have sort og bar asfalt at køre på.
“Men allerede nu ser det nogenlunde ud i byen. Og vi har ingen meldinger om lukkede veje, slutter driftassistent Ole Hviid Hansen, kommunens sneberedskab. Status er gjort klokken 07.30.
Aftenen startede næsten som en fimbulvinter med sne og blæst, men generelt slap Randers-området med det, man blandt fagfolk kan kalde en smule sne.
Af Henrik Lykke Jensen
Læs også:
“45 ton sne røg på i nat” – KLIK her.
“Alletiders vejr for skøjtebanen” – KLIK her.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.