Nyheder
5. B får tablets til skolearbejdet
“Digitalt samarbejde” er overskriften på det projekt, som forventningsfulde elever i 5.B på Kristrup Skole i denne uge har taget hul på. Her skal eleverne over en periode på fem måneder bruge digitale tablets i undervisningen til deres håndskrevne noter. Et projekt, som gerne skal være med til at styrke elevernes samarbejde og indlæring. “Eleverne […]
“Digitalt samarbejde” er overskriften på det projekt, som forventningsfulde elever i 5.B på Kristrup Skole i denne uge har taget hul på. Her skal eleverne over en periode på fem måneder bruge digitale tablets i undervisningen til deres håndskrevne noter. Et projekt, som gerne skal være med til at styrke elevernes samarbejde og indlæring.
“Eleverne på vores skoler kommer i stigende grad til at skulle arbejde mere gruppebaseret i fremtiden og indgå i netværk. Samtidig er der et stadigt voksende behov for, at unge mennesker tilegner sig digitale kompetencer, der kan styrke deres læring,” fortæller Karsten Klokkerholm, it-konsulent på Læringscenter Randers
“Tanken er, at noterne skal være genstand for elevernes samarbejdsprocesser. Og de digitale noter skal gøre det nemmere for eleverne at trække dem direkte ind i en præsentation eller ind i et fælles dokument, som de deler med deres gruppe. Det vil sige, at de kan lave præsentationer i fællesskab og samtidig dele deres egen læring fra undervisningen,” fortæller Anders Vorum, IT-fagpilot og underviser på Kristrup Skole.
Blyant og papir bliver til pen og tablet
Til hver tablet medfølger en pen, som er identisk med en almindelig blyant. På den måde kan eleverne skrive deres håndskrevne noter direkte ind i det digitale system.
“Det er meget sjovt at bruge en pen på tabletten, for man føler næsten, at det er ligesom at bruge en blyant. Jeg har sådan tænkt hver dag på, hvornår kommer vores tablets mon, og hvordan ser de ud. Vi føler os også bare meget heldige over, at det er lige præcis os, som har fået dem. Vi er jo født i de lidt mere nyere år, så vi er vant til, hvordan det er at bruge computere. Og tabletten gør bare tingene meget nemmere, fordi vi kan bruge dem i forskellige rum, i stedet for stationære computere, som vi skal bruge bestemte steder,” siger Merle Svane Livoni, der er elev i 5.B.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Vedhæftede filer
Engagerede elever fra 5.B i gang med at undersøge deres nye tablets.
Vedhæftede filer
Fra venstre Noah Poulsen, Emil Pjengaard og Marcus Kuld fra 5.B på Kristrup Skole nu med tablets.