Nyheder

24-årige Sarah Emilie skal synge med Sissel

De synger Somewhere fra West Side Story. Norske Sissel Kyrkjebø giver otte koncerter i Danmark i forbindelse med hendes juleturne i hele Skandinavien. Hvert sted har hun udvalgt et lokalt talent, der kommer på scenen og synger duet med sangstjernen i et enkelt nummer. Rigtig mange har indsendt små videoer og bånd i håb om […]

24-årige Sarah Emilie skal synge med Sissel
Af Redaktion 30. oktober 2018

De synger Somewhere fra West Side Story.

Norske Sissel Kyrkjebø giver otte koncerter i Danmark i forbindelse med hendes juleturne i hele Skandinavien. Hvert sted har hun udvalgt et lokalt talent, der kommer på scenen og synger duet med sangstjernen i et enkelt nummer. Rigtig mange har indsendt små videoer og bånd i håb om at blive udvalg, og det blev altså Sarah Emilie i Randers:

Jeg blev bare glad ved at høre hendes stemme. Hun har et stort register, og jeg er sikker på, at hun vil gøre det godt, sagde Sissel Kyrkjebø, da hun i morges for første gang mødte Sarah Emilie på Værket i Randers. De to sangerinder havde tyve minutter i enrum til at lære hinanden at kende, inden de stillede op på scenen foran TV, radio, journalister og fotografer. Der var smil og latter og en afslappethed, så man skulle tro, at de to havde kendt hinanden i årevis.

Hvordan tager den unge studerende fra Erhvervsakademi Dania så postyret?

Jeg føler mig godt tilpas. Hvad jeg har af forventninger, ved jeg faktisk ikke, men jeg er spændt. Det er en stor chance at få lov til at synge på den store scene foran en fyldt sal. Og så sammen med Sissel Kyrkjebø. Jeg glæder mig.

Sagde Sarah Emilie Højmark Mundt, der har masser af erfaring af den lokale musical- og teaterscene. Hun har medvirket i flere musicals og er en del af musicalgruppen Bredgade, hvor hun skiftet scenen ud med jobbet som instruktør, når gruppen til foråret opfører Regally Blonde på Randers EgnsTeater.

Det med at invitere en lokal sanger med på scenen, prøvede jeg i Norge sidste år. Det var rigtig sjovt, og jeg synes, at vi har en forpligtelse til at give unge talenter mulighed for at prøve at være i fokus foran et stort publikum, fortæller Sissel Kyrkjebø, der allerede er i gang med sin koncertturne, men som alligevel satte tid af til at tage fra Norge til Randers for at bruge et par timer i selskab med Sarah Emilie.

Jeg er meget imponeret, siger Værkets leder, Michael Qvist Rørsted. Det er meget sjældent, at man kan opleve en verdensstjerne have overskud til og give sig tid til at forberede en enkelt sang på den her måde.

Værket kan i øvrigt melde næsten udsolgt til koncerten med Sissel Kyrkjebø og Sarah Emilie Højmark Mundt. I skrivende stund er der 35 billetter, der mangler at blive solgt i salen med 1050 pladser.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Mærk hvordan læberne allerede føles tørre efter bare to minutter på scenen, siger Sissel Kyrkjebø, der spiser tomater og drikker vand for at holde sangstemmen intakt

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget