Nyheder

10 rumænere sigtet for tyveri

* Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 10.00 10 rumænske statsborgere i grundlovsforhør i Retten i Randers. De sigtes alle for natten til lørdag at have stjålet 5,5 ton messingspåner fra to containere tilhørende en virksomhed på Kulholmsvej i Randers. Den samlede værdi af spånerne formodes at være omkring 150.000 kroner. — Borger førte politiet til […]

10 rumænere sigtet for tyveri
Af Redaktion 21. marts 2018

* Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 10.00 10 rumænske statsborgere i grundlovsforhør i Retten i Randers.

De sigtes alle for natten til lørdag at have stjålet 5,5 ton messingspåner fra to containere tilhørende en virksomhed på Kulholmsvej i Randers.

Den samlede værdi af spånerne formodes at være omkring 150.000 kroner.

Borger førte politiet til spøgelsesbilist
* En 52-årig lastbilchauffør kom natten til onsdag på alvorlige afveje, da han pludseligt kørte i den forkerte retning på Nordjyske Motorvej.

Østjyllands Politi fik en anmeldelse kl. 00.31 fra en borger, der kunne se lastbilen køre mod syd i det norgående spor omkring afkørsel 40 ved Randers C. Herefter kørte lastbilen med havariblinket tændt frem til tilkørsel 42 ved Randers S, hvor chaufføren kørte op og foretog en U-vending.

Her fik en patrulje fat i manden. Han forklarede, at det var hans GPS, der havde ledt ham på afveje, og at han godt var klar over, at det ikke var helt smart gjort. Da han er rumænsk statsborger fik han en straksbøde for sin forseelse.

Færdsel
* Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 15.15 i krydset Hadsundvej/Glarbjergvej i Randers NØ. En 22-årig kvindelig bilist overså ved et højresving en 16-årig dreng, der kom kørende på knallert. Kvinden ramte ind i knallerten, hvorefter hun også ramte ind i en bil ført af en 37-årig kvinde. Der skete umiddelbart ikke større personskade ved uheldet.

Indbrud
* Der er det seneste døgn anmeldt 11 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf to i Randers kommune:

Rypevej i Assentoft ved Randers SØ begået mellem mandag d. 19/3 kl. 13.30 og tirsdag d. 20/3 kl. 9.05

Udbyhøjvej i Randers NØ begået mellem torsdag d. 15/3 kl. 16.00 og tirsdag d. 20/3 kl. 14.30

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget