Nyheder
1. maj-skældud i bakspejlet
Som solen skinner over Skovbakken ånder alt sol, sommer og socialisme. Repræsentanter fra SF Ungdom går rundt bag tribunepladserne og samler underskifter, de røde bannere vajer omkring scenen, mens LOs formand indtager standpladsen, for at byde folk velkommen. De lokalpolitiske organisationer kroner toppen af tribunerne, men der er hverken socialdemokratiske stande eller vælgere at se […]
Som solen skinner over Skovbakken ånder alt sol, sommer og socialisme. Repræsentanter fra SF Ungdom går rundt bag tribunepladserne og samler underskifter, de røde bannere vajer
omkring scenen, mens LOs formand indtager standpladsen, for at byde folk velkommen.
De lokalpolitiske organisationer kroner toppen af tribunerne, men der er hverken socialdemokratiske stande eller vælgere at se på Skovbakken.
Byrådsmedlem og viceborgmester Steen Bundgaard indtager som den første talerstolen. Han træder i nyopererede og sygemeldte borgmester Henning Jensen Nyhuus sted, og han bringer de kort på bordet, som de næste tre talere cirkulerer omkring.
Dagsordenen for den anden 1. maj i vores røde regeringsperiode, bærer langtfra præg af regeringsstolthed. Om det er SFs Charlotte Bromann, der taler børnene og ungdommens sag, med appellerende enkeltsagshistorier, eller Beboerlistens Bjarne Overmark, der lægger ud som fortaler for bl.a. retfærdighed, lyder budskabet, at regeringen har forrådt venstrefløjen og at kursen skal lægges om.
LOs formand åbnede da også festlighederne, med at bede folk om ikke at kaste genstande når statsministeren ankom. Da Helle-Thorning Schmidt indtog scenen, overgik forestillingen dog alle forventninger.
Helle Thorning-Schmidt indtog scenen til skrigende lyde og buh-råb, og tog imod masserne med et stort smil. De mere stille protestererende vendte ryggen til scenen, mens de højereråbende af
slagsen fløjtede og skreg.
Der gik da heller ikke længere end et minuts tid, før politiet måtte gribe ind og tilbageholde den første lidt for blufærdige mand. Han viste sin bare popo for at vise sin skinbarlige holdning til statsministeren, så hun kunne tage budskabet med hjem til sin regering. En anden røg i politiets lange arme efter et tomatkast.
Det er nu, vi her hos RANDERSiDAG.dk gerne vil bringe budskabet af statsministerens tale, men lydkvaliteten, der ellers havde været udmærket hele forestillingen igennem, var mildest talt
forfærdelig, og det eneste der kunne overdøve fløjter, udråb, protester og buhen var den skrigende masse.
HELLE THORNING-SCHMIDTS TALE som ikke kunne høres på Skovbakken (pdf) – klik.
BILLEDGALLERI, Rådhustorvet, optog, Skovbakken – klik.
Tekst og foto: RANDERSiDAG.dk
Du kan kommentere artiklen herunder og på vor Facebookside.