Nyheder
1.000.000.000 skattekroner
I dag mandag den 24/4 er der borgermøde/høring i Dalbyneder Forsamlingshus om vindmølleprojektet ved Overgaard, som – hvis det bliver vedtaget af Randers Byråd – bliver landets største landvindmølleprojekt med 46 møller. Dermed kommer Randers Kommune til at indtage førstepladsen som den kommune der har flest store landvindmøller. I forvejen er Randers Kommune foran med […]
I dag mandag den 24/4 er der borgermøde/høring i Dalbyneder Forsamlingshus om vindmølleprojektet ved Overgaard, som – hvis det bliver vedtaget af Randers Byråd – bliver landets største landvindmølleprojekt med 46 møller. Dermed kommer Randers Kommune til at indtage førstepladsen som den kommune der har flest store landvindmøller.
I forvejen er Randers Kommune foran med hensyn til at indfri regeringens klimamål for, hvor stor en andel af vores el, der skal komme fra grøn energi.
Borgermødet bliver sikkert en temmelig underholdende forestilling. I manegen vil være 2 top-professionelle aktører indenfor opstilling af vindmøller, der sikkert vil glæde sig til at få deres andel af de godt 1.000.000.000 skattekroner, som et byråds-ja til projektet, udløser.
Tilskuerne vil formentligt være nervøse naboer, der nok føler sig lidt utrygge ved udsigten til de mange møller. Tilskuerne er samtidigt også skatteydere, som pilen peger på, når regningen på de 1.000.000.000 skattekroner skal betales. En del naboer vil desuden også se deres ejendomme falde i værdi.
På mødet vil vi sikkert høre naboer, der er bekymrede for støjen fra de mange møller. Lige så sikkert er det at vindmølleopstillerne vil bedyre, at møllerne støjer mindre – det gjorde de i hvert fald sidste gang, der var borgermøde i Dalbyneder om samme projekt.
Støj fra vindmøller måles ved bestemte vindhastigheder, hhv. 6 m/s og 8 m/s, så i princippet kan vindmøller lovligt støje ubegrænset ved alle andre vindhastigheder.
Jo flere møller, jo mere støj vil jeg nok mene.
Når en mølle opstilles, er aftalen, at samfundet yder tilskud, tidligere PSO via elregningen, nu via skattemidlerne, til møllerne i de første 7 år. Herefter reduceres tilskuddet gradvist hvert år til det 18. år, hvorefter der ingen tilskud er. En mølle har en beregnet levetid på 25-30 år.
I Overgaard projektet udskiftes 30 gamle møller med 30 nye møller og der ny opstilles desuden 16 nye møller – i alt 46 møller. Imidlertid er en del af de såkaldte gamle møller kun 8-9 år gamle. Man kan med rette undre sig over, hvorfor man vælger at udskifte møller, der ikke er udtjente?
Det kan ikke være ønsket om mere effektive møller, idet de nye møller producerer nogenlunde samme kWh som de gamle møller. Måske er grunden, at de gamle møller er løbet tør for det høje tilskud, og at nye møller vil udløse 7 nye år med det høje tilskud.
Men hov, det var jo ikke aftalen med samfundet, som lød på at samfundet støtter de første 7 gyldne år, hvorefter møllerne skal stå mere og mere på egne ben med reduceret tilskud og til sidst helt uden tilskud.
Vindmølleprojektet ved Overgaard udløser en regning til skatteyderne på godt 1.000.000.000 kr., som med mindre vi øger skatterne – som Venstre ikke ønsker – vil betyde færre skattekroner til velfærd, skolerne, ældre, infrastruktur m.m. Skattekroner kan kun bruges én gang.
Jeg har ikke noget imod vindmøller, eller det at vi agerer grønt. Jeg er imod, at skatteyderne bliver afkrævet så høje tilskud til en branche, som enhver kan se, nu efter snart 30 år på støtte, sagtens kan stå på egne ben, uden tilskud ligesom andre brancher.
Jeg håber at borgerne aktivt deltager i, hvorledes de ønsker Randers Kommune skal udvikle sig.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.