Tre Randerspiger gør klar til en uge med kunstTorsdag 3. april 2014 kl: 15:11
I dag var eventkoordinator Lene Rasmussen, udviklingskonsulkent Marie Louise Hallen Christiansen, kommunens kultur- og fritidsafdeling samt Pernille From fra Gaia bl.a. en tur på Rådhustorvet. Cito Stilladser stillede "tårne" op, og de tre centrale figurer i den kommende tids afvikling af Randers Artweek fulgte med og så på mulighederne. "I dag gjorde vi klar til lørdags fotoudstilling, som præsenterer de 44 udstillende kunstnere i Randers Artweek," fortæller Marie Louise Hallen Christiansen. "Vi forsøger at skabe synlighed og vise den mangfoldighed der er blandt kunstnere i kommunen. Det er ikke alle, der af sig selv kommer frem som de fortjener," siger udviklingskonsulenten. De tre event-kvinder sikrede sig i dag, at Rådhustorvet får en ramme. Og det er den, stilladserne skal bruges til. "Lørdag morgen kommer 12 store bannere op at hænge i stilladserne, og så er vi klar til en uge med kunst", siger Marie Louise Hallen Christiansen, udviklingskonsulent i Randers Kommunes kultur- og fritidsafdeling. Læs også RÅDHUSTORVET BLIVER ET ARBEJDENDE VÆRKSTED - klik. Tekst og foto: RANDERSiDAG © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |