Forhøjet stadionleje skal betale for handicapcentret

Fredag 8. november 2013 kl: 08:13

Forhøjet stadionleje skal betale for handicapcentret
Socialdemokrat og byrådskandidat Mikael Mouritsen: Forhøj Randers FC's stadionleje.
'Med etableringen af det nye badeland skabes der rammer for svømning og leg for alle aldre, men nærheden og trygheden forsvinder', siger socialdemokraten og byrådskandidaten Mikael Mouritsen.

Handicapcentret i Stevnstrup skaber dagligt unikke rammer for børn og voksne med og uden handicap.

Det mener socialdemokraten og byrådskandidaten Mikael Mouritsen.

"Mange brugere af handicapcentret har netop behov for nærhed og tryghed, og jeg vil derfor fortsat arbejde for, at handicapcentret bevares i dets nuværende form. En kommune bør måles på, hvordan vi behandler de svageste borgere, og derfor er handicapområdet centralt for mig".

"Når det er sagt er det useriøst når Velfærdslisten foreslår en redningsplan finansieret via ændret udvalgsstruktur 1,5 måned inden det nye byråd træder til. Den andel del af finansieringen forudsætter forligsbrud, hvilket ville være uprofessionelt af forligspartierne!", siger Mikael Mouritsen.

"Jeg foreslår i stedet at forhøje den leje, Randers FC betaler for stadion med 2 mio. kr. Disse penge kunne i stedet bruges på at sikre Handicap Centret Kronjyllands fremtid".

"Jeg har gennem mange år været bruger af Handicap centret og nyder at møde den varme og tryghed centret emmer af. Centret skaber dagligt unikke rammer for mange forskellige grupper, og det er afgørende for mig at vi fortsat i Randers kommune kan tilbyde handicapsvømning i trygge rammer. Byrådet skal finde en langsigtet model for den fremtidige drift, frem for løsninger som bærer præg af at det er valgkamp. Jeg kæmper for Handicapcentrets fremtid, ikke fordi det er valgkamp, men fordi det er det rigtige", understreger socialdemokraten og byrådskandidaten Mikael Mouritsen.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.