Dantaxi Randers' nedlukning udskydes et år

Torsdag 3. oktober 2013 kl: 10:01

Kontraktmæssige og økonomiske forpligtelser får vognmændene hos Dantaxi Randers til at udskyde lukningen. Foto: RANDERSiDAG.dk
Kontraktmæssige og økonomiske forpligtelser får vognmændene hos Dantaxi Randers til at udskyde lukningen. Foto: RANDERSiDAG.dk

Dantaxi Randers' nedlukning udskydes et år
Kontraktmæssige og økonomiske forpligtelser får vognmændene hos Dantaxi Randers til at udskyde lukningen. Det blev besluttet onsdag aften. Samarbejdet med Randers Taxa fortsætter.

Vognmændene hos Dantaxi Randers var i aftes samlet til vognmandsmøde. Årsagen til mødet skyldes, at efter Dantaxi Randers havde sendt sin opsigelse med samarbejdspartneren - Dantaxi Administration A/S i København - er man derfra ikke indstillet på at godtage en nedlukning af Dantaxi Randers med udgangen af 2013, grundet kontraktmæssige og økonomiske forpligtelser.

"Dantaxi Randers har på vognmandsmødet konkluderet, at man ikke ønsker at havne i et retsligt efterspil med Dantaxi Administration A/S, ved at foretage den ellers planlagte optagelse hos Randers Taxa ved udgangen af dette år, og derfor må man udskyde processen med et år," oplyser formand hos Dantaxi Christina Hermann Petersen.

Efter vognmandsmødet hos Dantaxi Randers, kontaktede ledelsen formanden for Randers Taxa, Lars Korreborg, og orienterede om resultatet af mødet, med henblik på udskydelse af optagelsen med et år, hvilket der var fuld forståelse for fra Randers Taxas side, da man hos begge selskaber, ønsker at overgangen til et selskab, skal foregå på en ordentlig måde.

Læs ENIGHED OM AT SØGE ANTAL TAXABEVILLINGER NED - klik.

Læs RANDERS TAXA OPTAGER DAN TAXI'S VOGNMÆND - klik.

Af RANDERSiDAG.dk


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.