Liberal Alliance med Randers-ungdom

Tirsdag 24. januar 2012 kl: 21:00

Liberal Alliance med Randers-ungdom
Nichlas Larsen - Liberal Alliance.
Liberal Alliance har i dag stiftet foreningen Liberal Alliances Ungdom i Randers.

I oktober 2009 blev Liberal Alliances lokalafdeling i Randers stiftet og siden da er medlemstallet vokset støt. Den fortsatte vækst i medlemstallet og den store opbakning til de liberale synspunkter i Randers, resulterede tirsdag i dag - 24. januar - i stiftelsen af en randrusiansk lokalforening for ungdomspartiet Liberal Alliances Ungdom.

Fhv. folketingskandidat for LA, Nichlas Larsen blev valgt som formand imens den 16-årige Rikke Beksgaard Staal blev valgt som næstformand.

Udover deres nye bestyrelsesposter i ungdomspartiet er begge også bestyrelsesmedlemmer i Liberal Alliance Randers.

”Efter hvad man mildest talt kan kalde en katastrofe-start for den nye socialistiske regering, er jeg helt overbevist om at vi også i ungdomspartiet vil opleve en stor vækst i medlemstallet. ” udtaler den nyvalgte formand, Nichlas Larsen.

Husk at "synes godt om" BYEN.nu på facebook - KLIK her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.