Vi løber rundt i huset og synger

Lørdag 6. december 2014 kl: 10:00

Lis og Per bor i Værum og holder en dansk jul, når den er bedst.
Lis og Per bor i Værum og holder en dansk jul, når den er bedst.

Vi løber rundt i huset og synger
Det er i dag den 6. december, og du kan åbne dagens låge i vores julekalender, hvor 24 kendte og bekendte personer i Randers kommune svarer på fem spørgsmål om hvordan, de holder jul.

Bag lågen gemmer der sig ikke bare én, men to personer. Det er sangerparret Lis & Per fra Værum, som siden deres debut i 1966 har solgt langt over en halv million plader og cd'ere. Duoens mest kendte hit, ”Vore allerbedste år” spilles fortsat flittigt i Giro 413. Når Lis & Per underholder, er der dømt hygge og dansk, når det er bedst.

Hvem holder I jul sammen med? "Vi holder altid jul sammen med vores børn."

Hvilke juletraditioner har I? "Vi skal have tid til at bage pebernødder, vi går altid rundt om juletræet og synger mange julesalmer, gerne flerstemmig, og så løber vi huset rundt og synger 'Nu er det jul igen' ".

Går I i kirke juleaften? "Ja, det gør vi, når vi har tiden og muligheden for det."

Hvad skal I spise juleaften? "Vi spiser altid andesteg og flæskesteg."

Hvilke ønsker har I for 2015? At der må blive fred på jorden, og vores børn må være sunde og raske.

Af RANDERSiDAG

* I morgen kan du åbne en ny låge på RANDERSiDAG.

Kik også bag lågerne:

* 1. december, HENRIK HEROLD - klik
* 2. december, MAJA PANDURO - klik
* 3. december, GARDIN-LIS - klik
* 4. december, MICHAEL AASTRUP JENSEN - klik
* 5. december DAN HOUGESEN - klik

Tekst og foto: RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.