K: Hellere en bedre skole indefra end udefra

Lørdag 15. november 2014 kl: 08:36

Bo Vestergaard Hansen og Daniel Madié fandt processen om ny skolestruktur uærlig.
Bo Vestergaard Hansen og Daniel Madié fandt processen om ny skolestruktur uærlig.

K: Hellere en bedre skole indefra end udefra
Daniel Madié i byrådssalen.
INTERVIEW 'Vi vil hellere lave en bedre skole indefra end udefra'. Sådan hedder det konservative udspil til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune, som inden længe vil blive præsenteret. Det fortæller partiets lokalformand Bo Vestergaard Hansen og byrådsmedlem Daniel Madié.

Konservative Folkeparti meddelte den 3. oktober, at partiet ikke længere kunne støtte det strukturforslag, som er lavet af forvaltningen.

”Det nuværende forslag bygger meget på mursten og store flytninger, hvor det er politikerne, som kommer udefra og gerne vil vise, hvordan skolerne skal drives. Vi vil hellere arbejde indefra med de enkelte skoler, hvor hver skole arbejder med kvalitet og benytter de allerede udarbejdede kvalitetsrapporter fra 2012/2013,” siger Bo Vestergaard Hansen.

”Vores råstof er eleverne. De skal være skoleparate, og det kendetegnes ved de fire V’er. De skal være veludhvilede, velforberedte, velernærede og velopdragne. Det er gode konservative familieværdier, som jeg til enhver tid vil stå på mål for,” slår Daniel Madié fast. Her har forældrene en helt afgørende rolle.

Derfor er det samtidig en konservativ mærkesag, at få projektet ”Familieiværksætterne” til byen. Et projekt, som allerede har stor succes, og meget stor søgning. Projektet bygger på den idé, at alle nye forældre har behov for både viden, værktøjer og vejledning til at møde de mange praktiske og følelsesmæssige udfordringer, som er i forældreskabet, og samtidig klæde dem på til at børnene skal i institution og skole, hvor de opfylder de 4 V’er. Så kan der ske store landvindinger både fagligt og økonomisk, vurderer Daniel Madié.

Hvorfor blev I lige pludselig modstandere af strukturforslaget?

Processen forekom uærlig
”Vi synes, at der blev så meget uærlighed omkring hele processen, at vi ikke længere kunne være med”, beretter Bo Vestergaard Hansen. Han henviser i den forbindelse til det betænkelige ved udvælgelsen af, hvilke skoler, som skal lukkes. Han mener ikke, at det er tilfældigt, hvilke skoler som lukkes, når der sammenlignes med hvor andre byrådsmedlemmers børn går i skole.

”Jeg mødte op til forhandlingerne uden fordomme, da vi godt kan lide både privatskoler og folkeskoler. Det var jo ikke os, som under valgkampen havde lovet, at der ikke skulle lukkes skoler. Men undervejs var processen meget lukket, og efterfølgende må vi erkende, at vi blev forført. Jeg indrømmer gerne, at jeg blev meget påvirket af de informationer, som blev fremført,” fortæller Bo Vestergaard Hansen.

Da strukturforslaget blev fremsat, var der ikke udelt begejstring blandt det konservative bagland. Men der kommer også andre argumenter ind. På borgermøderne bliver nogle af de økonomiske argumenter skudt i sænk, og det bliver afsløret, at kriterierne for hvilke skoler, der skal lukkes, ikke bliver overholdt, mener den konservative formand.

”Eksempelvis spørger en borger, hvorfor Gjerlev-Enslev skole skal lukke, når ikke Asferg Skole skal. Det er der ingen faglig forklaring på, og derfor er det i virkeligheden en afsløring, der vil noget,” vurderer Bo Vestergaard Hansen.

Han fremhæver også borgermødet i Hornbækhallen hvor folk fra Munkholmskolen bl.a. kunne dokumentere, at de driver en billig skole, elevernes karaktergennemsnit er højere end øvrige skoler, skolebygningerne er bedre vedligeholdte.

”Borgerne pillede simpelthen argumenterne fra skolestrukturen fra hinanden. Samtidig kom den liberale tænketank CEPOS med beregninger, som viser, at der ikke er den gevinst ved at lukke skoler, som vi blev fortalt,” siger Bo Vestergaard Hansen.

Daniel Madié mener samtidig, at landdistriktspolitikken er vigtig at få med. I den forbindelse henviser han til eksperternes ord for, at landsbyerne lukker, hvis skolerne nedlægges.

”De små landsbysamfund mister sammenhængskraften. Det som børnefamilierne ser på, når de flytter, er, om der er en skole i nærheden. Er der ikke det, så vil tilflyttere undgå landsbysamfundene i Randers kommune. Og endelig kan det ikke være rigtigt, at vi hælder benzin på det bål, der hedder usælgelige ejendomme,” mener Daniel Madié.

Konservative vil bobbe Randers op
Det konservative bagland har dannet nogle arbejdsgrupper, og de skal nu i gang med at læse de mange høringssvar fra borgerne igennem.

Det Konservative Folkeparti vil arbejde på, at byen skal have et nyt slogan. Lige som Aarhus kalder sig smilets by, skal Randers i fremtiden være kendt som ”Familiebyen Randers”.

Randers er allerede på mange måder en familieby, med storby fordele som f.eks. et godt og velfungerende sygehus, masser af skoler, fritids- og kulturtilbud. Samtidige hermed har Randers provinsbyens fordelagtige boligpriser. Samlet er det en fantastisk sammensætning for et godt familieliv, mener de to konservative repræsentanter.

”Randers er i det hele taget et godt sted at vokse op, og er en kommune med boliger, som er til at betale for,” betoner Bo Vestergaard Hansen og Daniel Madié til sidst i interviewet med RANDERSiDAG.

Hvornår det konservative udspil bliver offentliggjort er endnu uvist.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.