Borgere uden ytringsfrihed

Torsdag 24. juli 2014 kl: 17:26

Borgere uden ytringsfrihed
LÆSERBREV Af Flemming Falkenberg, Villestoftehegnet 292, Odense NV

Randers har haft travlt med at vaske tavlen, øh, fortorve rene, efter at kridtbanditter fremsatte deres kritiske holdning til manglende anstændighed i kommunens socialpolitik.

Borgere har ikke ytringsfrihed til den slags i Randers Kommune. Derimod har Randers Kommune ansvarsfrihed til at nægte at efterleve lovkrav om sagsbehandling og hertil ligge i toppen af kommuner, der underkender ankesager.

Kritisk medieomtale har så fået viceborgmester Mogens Nyholm til at foreslå en dialog med Kridtbanditterne, hvilket er udmærket.

Altså, hvis det hjælper på den elendige sagsbehandling og den helt uacceptable mangel på konsekvens i ankesager.

Ellers må kommunen bare affinde sig med at byen kan sværtes endnu mere til med kritiske skriverier. Og når kommunen på den måde lader det gå ud over sine borgere, kan det jo ende med at gå ud over kommunens turister.

Logik for perlehøns, hvis alting skal skæres ned i udbudsøkonomiske hensyn. Man kan også sige, at det kan ende med at gågaden og det offentlige rum i Randers C. kan ende med at flyde med syge, gamle, hjemløse og døende borgere, som kommunen ikke ønsker at tage sig af.

Det pynter jo heller ikke i en turistbrochure.

Læs BORGMESTERENS LØFTEDE PEGEFINGER - klik her.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.