Peter formidler kunst i Vester Kirkestræde

Fredag 21. marts 2014 kl: 07:37

Peter Møller har arbejdet med det billedlige udtryk i over 20 år på tværs af materialer og udtryksformer. Foto: RANDERSiDAG.
Peter Møller har arbejdet med det billedlige udtryk i over 20 år på tværs af materialer og udtryksformer. Foto: RANDERSiDAG.

Peter formidler kunst i Vester Kirkestræde
Peter Møller er naturligvis med, når Randers Artweek kører ved påsketid. Foto: RANDERSiDAG.
'Jeg holder aldrig fri. Hvert sanseindtryk, stemning, strøtanke, hver lille genbrugsdims skal mærkes, vendes, drejes og vejes for derefter at blive omsat til kunst', lyder det fra Randers-kunstneren.

"Når jeg arbejder med maleriet, handler det i høj grad om intuition, samspil og hengivenhed. Blive ét med maleriet og være fysisk i maleriets forvandling og rytme," fortæller Peter Møller blandt andet.

Peter Møller driver Kunstformidling i Vester Kirkestræde 14 i Randers og er naturligvis med, når Randers Artweek kører ved påsketid.

"Jeg er uddannet på Fotografisk Skole i Århus. Tilbage i analogtiden tog man sig tid til hvert enkelt foto, der skulle tages. Man gjorde sig umage for så at skyde en eller to gange. Man efterbehandlede motivet i fremkaldelsen, hvor man forholdte sig til kontrast, lys og beskæring. Disse klassiske dyder har jeg taget med mig ind i digitaltiden. Så når jeg arbejder, er det altså et skud pr. motiv, og absolut begrænset efterbehandling og redigering", fortæller Peter Møller.

Peter Møller har det sidste år arbejdet med Artmoney. Dette har ført til udstillinger i New York, København og til foråret også Berlin.

Art Money udspringer af en idé fra den danske billedkunstner Lars Kræmmer. Inspireret af lommersmerter og lysten til at gøre op med vores traditionelle måde at tænke økonomi og værdi på skabte han en ny valuta i form af små unikke kunstværker.

Galleri og atelier
Peter Møller holder til i et hyggeligt lille butikslokale ved Sct. Mortens Kirke midt i Randers. Stedet fungerer både som atelier og galleri med Peter Møllers egne værker.

Samtidig udstiller han værker af en lang række kunstnerkollegaer. Det kan være en ensom tilværelse at være kunstner, så derfor har Peter samlet sig en gruppe af dygtige kunstnerkollegaer indenfor maleri, keramik, foto og skulptur. Disse udstiller på skift hos Peter Møller.

Peter Møller har arbejdet med det billedlige udtryk i over 20 år på tværs af materialer og udtryksformer. Dette har ført til en lang række udstillinger landet over.

Som noget helt nyt har Peter Møller kastet sig ud i det skulpturelle udtryk, hvilket kan opleves i påsken, hvor Peter Møller udstiller helt nye malerier og nye spændende skulpturer.

* Påskeudstillingen er åben 16. til 20 april kl. 11-15.

* Besøg Peter Møllers hjemmeside - klik her.

Kommende aktiviteter forår og sommer
* Artmoney-udstilling i Berlin
* Gæsteudstilling med Suzanne Lastrina
* Gæsteudstilling med Fotograf John Braad
* Deltagelse i RANDERS ARTWEEK.
* Skulpturudstilling med egne værker


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord