Grand Prix-gymnastik tilbage i RgF

Tirsdag 13. august 2013 kl: 13:32

Grand Prix-gymnastik tilbage i RgF
Efter en del års pause er det igen muligt at dyrke Grand Prix-gymnastik i Randers gymnastiske Forening (RgF).

I den kommende sæson kan foreningen tilbyde Grand Prix-gymnastik for både junior og senior gymnaster.

”RgF startede så småt op sidste år med et enkelt seniorhold, men det er med stor glæde, vi nu kan tilbyde Grand Prix gymnastik helt fra 11 års alderen”, siger Grand Prix instruktører Marie Oest og Dorte Gregersen. Dorte og Marie skal lede seniorgymnasterne, og Sofie Gregersen og Camilla Sloth Lauridsen skal være instruktører for juniorgymnasterne.

Hvad er Grand Prix-gymnastik?
Det er rytmisk gymnastik for hold. Der trænes med et mål for øje, nemlig deltagelse i DM og Jysk Mesterskab. Konkurrenceserierne er bygget op efter et omfattende Grand Prix reglementet og afspejler gymnasternes grundtræning, smidighed og rytmeforståelse.

I træningen er der stor fokus på smidighed, balance, spring over gulv, koordination og ikke mindst musikforståelse.

Konkurrencer
Under konkurrencerne er stemningen intens og koncentreret og adrenalinen kører rundt i kroppen, da alt skal gå op i en højere enhed i de cirka 2½ minut, som gymnasterne har på gulvet ved en konkurrence. Alle hjælper hinanden og bakker hinanden op, så man kan yde det maksimale under konkurrencen. Det var den oplevelse, som sidste års Grand Prix gymnaster og instruktører havde, og de håber på at få samme oplevelse igen i år.

”Forløsningen kommer, når man går af gulvet og har ydet sit maksimale, så er det blot op til dommerne at vurdere præstationen. Men når det hele lykkes, så er det den fedeste følelse, og det kan tydeligt ses på gymnasterne, om de er tilfredse med egen og holdets indsats”, siger instruktører Dorte Gregersen og Marie Oest.

Træningen i den kommende sæson vil foregå i Romalt Hallen.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Louise smed 100 kilo
- Stort afdansningsbal
- Swimrun for rigtige m/k'er
- Så er der MTB-børnetræning
- Roning i Randers er langtidsholdbar
- Medaljer med hjem fra Belgien
- Adventsløbet satte liv i søndagsranders
- 515 er klar til Adventsløbet
- Kom og spil kort
- Guldregn over Benny Rays line dancere
- Line dance DM 2014 i Randers
- Line Dance guld med hjem fra England

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord