Tiltalte: Ville ikke købe spædbarn til sex

Tirsdag 27. oktober 2015 kl: 16:19

Tiltalte: Ville ikke købe spædbarn til sex
DEN STORE PÆDOFILISAG Det lykkedes ikke anklager Morten Rasmussen at få tiltalte til at erkende, at formålet med rejsen til Rumænien skulle være at købe et spædbarn. Heller ikke, at rejsen til Holland var planlagt.

I 2010 besøgte tiltalte - en 48-årig mand med bopæl i Randers- en bekendt i Holland. Med i bilen var en dansk ven. I øvrigt den ven, hvis to børn blev misbrugt af tiltalte.

Anklageren spurgte på dagens (tirsdag 27. oktober, red.) retsmøde i Retten i Randers, hvad tiltalte havde med i bilen.

"Jeg kan jo ikke huske, hvad jeg pakkede ned i 2010," svarede en tydeligt irriteret tiltalt.

I Holland enedes han og den hollandske ven, at de ville køre til Rumænien. Den danske ven tog hjem med fly.

"Det var en pludselig indskydelse, at vi ville køre til Rumænien. Jeg trængte til anderledes luft og til at komme væk fra problemerne," forklarede den tiltalte. Men han erkendte, at han og den hollandske ven havde kigget på billeder, og at "interessen" (tiltaltes begreb for pædofili, red.) blev omtalt.

Tog kontakt til prostituerede
Med fra Danmark havde tiltalte omkring 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.). I den rumænske by Timișoara tog de kontakt til fire prostituerede.

Da anklageren spurgte, om de fire prostituerede kom med hjem på hotelværelset svarede tiltalte:

"Jeg synes, det er meget privat. Hvad er formålet med spørgsmålet?"

De fire prostituerede kom med hjem på hotelværelset erkendte han, og det var også ham, som betalte. Det kostede 6-700 euro (4.500-5.250 kroner, red.). Senere påstod tiltalte, at han følelsesmæssigt intet havde ud af sex med de prostituerede.

"Men det havde intet med alderen at gøre," understregede han overfor retten, da anklageren spurgte, om det var fordi, de ikke var børn.

'Hvad taler to halvgamle mænd om?'
Senere kørte de sammen til Bukarest. Anklageren spurgte tiltalte om, hvad der blev snakket om på turen. Det kunne han ikke huske.

"Du kan vel heller ikke huske hvad du snakkede med din kone om på en ferie for fem år siden," svarede han retorisk.

"Men hvad taler to halvgamle mænd, som gerne vil være unge om", sagde tiltalte og erkendte, at der blev talt om "interessen". Han nægtede, at der var tale om, at der skulle købes et barn. Ifølge sagsakterne fra hollandsk politi har den hollandske ven oplyst dette til politiet, og det påvirkede ham så meget, at han tog hjem før den tiltalte".

"Hvis vi har talt om at købe et barn, har det været en del af vores fjolleri," sagde han, og sammenlignede det med, at en samtale med familiemedlemmer også kan udvikle sig til at være plat.

Misbrugt af sigøjnere
I Bukarest blev han introduceret for en stor sigøjnerfamilie, som boede i et faldefærdigt hus. En 12-årig pige gik og var højgravid. Anklageren spurgte, om han indledte et forhold til den unge pige. Det nægtede han.

"Hvis jeg gjorde det, havde jeg fået en kniv i ryggen. De sigøjnere var sådan nogle krasbørstige typer," forklarede han. Han blev præsenteret for en anden kvinde, som han blev interesseret i. Han talte oven i købet med hendes brødre, men det blev alligevel aldrig til noget.

Mens tiltalte opholdte sig i Rumænien, blev der overført ca. 30.000 kroner. Det vides med sikkerhed, at hans mor samt hans tidligere kompagnon sendte penge til Rumænien.

Tiltalte var ikke i stand til at forklare hvad pengene var brugt til, udover at han var kørt i stykker med bilen, og at han var blevet misbrugt af sigøjnerfamilien. Han skulle pludselig betale for deres mad og udgifter til læger samt medicin.

"Jeg opdagede pludselig, at de ikke var interesseret i mig, men kun i pengene. De misbrugte mig," sagde han, hvilket han fandt meget pinligt at fortælle om.

"Absolut ingen af pengene skulle bruges på et barn. Jeg blev plukket godt og grundigt af sigøjnerne," lød forklaringen.

Vidner i Amerika og Uganda
Sagens geografiske omfang har vist sig at give problemer. Anklager Morten Rasmussen fortalte, at der er afsendt retsanmodninger til både Amerika og Holland for at indhente vidneudsagn. Desuden kommer et vidne fra Sverige, og der arbejdes på at få en australier til at vidne via Skype. Manden er fængslet for pædofili.

Et meget centralt dansk vidne har meddelt, at han opholder sig i Uganda de kommende tre måneder. Derfor volder det også problemer at få hans vidneudsagn, hvilket sandsynligvis også vil foregå via en Skype-linie.

* Mere var ikke planlagt til dagens retsmøde. Næste retsmøde finder sted fredag den 6. november klokken 09.00.

RANDERSiDAG.dk skrev også:

* FAMILIEFAR CENTRUM I LED PÆDOFILISAG - klik og læs.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord