Den store pædofilisag er i gang

Tirsdag 20. oktober 2015 kl: 09:30

Radio og tv-stationer samt andre fra pressen var mødt op i god til inden sagen startede. Foto: RANDERSiDAG.dk
Radio og tv-stationer samt andre fra pressen var mødt op i god til inden sagen startede. Foto: RANDERSiDAG.dk

Den store pædofilisag er i gang
I dag startede sagen mod en 48-årig mand - en sag om pædofili, og som kan koste ham mange års fængsel. Foto: RANDERSiDAG.dk
Tirsdag morgen indledte retten i Randers en sag om pædofili mod en 48-årig mand. Anklagerne mod manden er, hvad der er betegnet som uhyrlige. Den danske presse var vel repræsenteret.

Manden er tiltalt for at have opfordret og medvirket til, at mindst 23 personer fra hele verden har begået overgreb mod børn. Dertil er der optaget billeder og video af det, som efterfølgende blev delt på internettet.

Den 48-årige er tiltalt for, i perioden fra sommeren 2011 til sommeren 2014, at have administreret websider til udbredelse af børnepornografi og stillet regler op for, hvad det krævede for at blive medlem på siderne.

"Det er en helt speciel sag. Dels fordi omfanget er så stort, og dels fordi der i sagen er rejst tiltale mod en person for, via internettet, at have medvirket til andre personers overgreb mod børn," siger anklager ved Østjyllands Politi Morten Rasmussen.

Internationalt samarbejde
Efterforskningen blev indledt i sommeren 2014 på baggrund af en henvendelse fra EUROPOL, der i længere tid havde overvåget et pædofilt netværk. Sagen blev i første omgang behandlet i det nationale cybercrime center (NC3), der i samarbejde med Østjyllands Politi iværksatte en efterforskning. Tiltalte blev anholdt i juni 2014, hvor politiet ransagede hans hjem og beslaglagde blandt andet computere, harddiske, servere og kameraer.

De udenlandske politimyndigheder havde i længere tid overvåget aktiviteten på de to websider, "Hoarders Hell" og "The Love Zone", og lå derfor inde med hel del materiale, herunder den korrespondance der havde været mellem brugerne på siderne. Flere af de personer, der har været en del af netværket, er anholdt i udlandet, bl.a. Holland, Sverige, USA og Australien, og flere sidder nu varetægtsfængslet.

"Det, der gør sagen speciel, er, at der er tale om en kompliceret efterforskning med et meget stort datamateriale og med grene i hele verden. Men vi har haft et særdeles vellykket internationalt samarbejde med andre politimyndigheder, som gør, at vi har kunnet løfte sagen," siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Lars Peter Madsen.

11 sider langt anklageskrift
Den 48-årige er tiltalt i 12 forhold, der, udover sagerne om medvirken til seksuelle overgreb og besiddelse og udbredelse af børneporno, også omhandler "andet seksuelt forhold end samleje med børn under 12 år", hvor den 48-årige er tiltalt for selv at have begået overgreb og blufærdighedskrænkelse mod i alt fire børn i alderen 2-8 år.

Han er desuden tiltalt for "forsøg på menneskehandel" ved, i 2010, at have rejst til Rumænien og forsøgt at købe eller på anden måde skaffe et barn, som skulle bringes til Sverige.

Der er afsat ikke mindre end 15 retsdage for at nå frem til en dom. Der forventes at blive afsagt dom i midten af december. Den tiltalte nægter sig skyldig.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord