Den, som kun ta'r spøg for spøg

Tirsdag 6. oktober 2015 kl: 14:00

Den, som kun ta'r spøg for spøg
Morten Grosbøl, Randers - byrådsmedlem for Dansk Folkeparti.
LÆSERBREV Af Morten Grosbøl, Skelvangsvej 79, Randers - byrådsmedlem for Dansk Folkeparti.

Når de to selvbestaltede samfundsrevsere, Mikael Firlings Mouritsen og Kim Kristensen, på vegne af den gode tone, fremturer med en totalt tåbelig kritik af en munter bemærkning fra borgmesterens side og i den anledning påpeger, at "Løsningen skal findes ved at alle 31 byrådsmedlemmer kigger indad og tænker på, hvordan man selv agerer." så vil jeg gerne advare dem så kraftigt jeg kan.

Hvis de skulle være så heldige, at få øje på noget som helst ved at se indad, så vil jeg håbe, at de får øje på sammenhængen mellem borgmesterens humoristisk mente bemærkning og "den generelle trussel mod kommunens ansatte?" Vi er nogle, der undrer os over den sammenkobling.

Det er en offentlig hemmelighed, at jo længere ud på venstrefløjen du kommer, jo mere sammenbidt og alvorlig bliver menigheden. Her er ingen plads til spøg og skæmt. Kampen mod alle de onde mennesker - der betaler regningerne - kræver total hengivelse og alvor.

At de kommunalt ansatte, hvis tillidsfolk i høj grad er involveret med Listerne og den yderste venstrefløj, ikke har mulighed for at forsvare sig, må så være en ufrivillig vittighed?

Piet Hein havde fat i noget væsentligt, da han sagde: "Den, som kun tar' spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt."

* Reference: FÆLLESREGLER - OGSÅ FOR BORGMESTEREN - klik og læs.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Dokumentation
Morten Grosbøl. Vil du ikke lægge et link ud, der dokumenterer, at de kommunalt ansattes "tillidsfolk i høj grad er involveret med Listerne og den yderste venstrefløj".
Det er muligt, at du har ret. Men det er vel ikke ulovligt? Jeg er bare nysgerrig, og det er vel rimeligt at se en dokumentation. Et demokratisk folkevalgt byrådsmedlem burde vedlægge dokumentation for sine skriftlige udtalelser om kommunens ansattes politiske tilhørsforhold. Hvad vedkommer kommunalt ansattes politiske ståsted byrådets politikere? Det vil jeg gerne have en forklaring på. Vi har vel ikke 'Berufsverbot' i Danmark?

Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
08-10-2015 18:28:40

Anonyme kommentarer slettes
RANDERSiDAG.dk sletter uden varsel kommentarer, der ikke bærer afsenderens komplette navn og adresse.
Mvh. RANDERSiDAG


06-10-2015 14:17:34


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord