Hun skal have sengen med på arbejde

Torsdag 10. september 2015 kl: 16:30

Lolita Solsikke Christensen: Jeg har været af sted med madras i 2012. Det blev afbrudt pga. forværring af mit helbred. Foto: RANDERSiDAG.dk
Lolita Solsikke Christensen: Jeg har været af sted med madras i 2012. Det blev afbrudt pga. forværring af mit helbred. Foto: RANDERSiDAG.dk

Hun skal have sengen med på arbejde
Lolita Solsikke Christensen: Thortrans er det rigtige sted, når nu jeg skal i praktik. Foto: RANDERSiDAG.dk
Den 4. august 2015 er en dato, som den 51-årige Lolita Solsikke Christensen fra Randers aldrig vil glemme. Den dag startede hun i virksomhedspraktik - med seng.

Virksomhedspraktikken finder sted hos firmaet "Thortrans" i Randers. Ifølge aftalen med Jobcenter Randers, skal hun én time om ugen makulere breve og lukke kuverter samt vande blomster.

Men hendes helbred kan end ikke klare en så let opgave. Derfor har Jobcenter Randers nu sendt hende i praktik udstyret med en seng, hvor hun kan hvile sig hvert 10.-15. minut.

Af sygejournalerne, (som RANDERSiDAG.dk har haft adgang til, red.) fremgår det klart, at hun har to diskusprolapser, mistanke om begyndende muskelsvind (muskel atrofi/svind af muskler) samt svær regulérbar diabetes med nedsat syn til følge. Det fremgår også af sygejournalerne, at lægerne mener, der ikke er nogen arbejdsevne. Derfor føler hun sig ydmyget af Jobcenter Randers.

"Det er så nedværdigende en behandling, - den totale ydmygelse. Jeg har været af sted med madras i 2012. Det blev afbrudt pga. forværring af mit helbred og diabetes. Det er min største bekymring lige nu, hvordan jeg klarer at varetage min diabetes og kosten," siger Lolita Solsikke Christensen. Hun græder, og må tage en længere pause, inden hun igen kan fortsætte interviewet.

Elitesvømmeren måtte sygemeldes
Da Lolita Solsikke Christensen var yngre, var udsigterne for tilværelsen meget lyse. Hun var som 16-årig elitesvømmer og vandt flere jyske mesterskaber. Hun tog også en kontoruddannelse og var selvstændig, men i 2010 gik det galt. Hun fik pludselig mange nakkesmerter og nedsat bevægelighed i nakken, som strålede ud til venstre arm. Til sidst var de så stærke, at hun gik til kiropraktoren, som anbefalede en sygemelding for ikke at belaste nakken og ryggen mere end højst nødvendigt.

Senere blev Lolita Solsikke Christensen undersøgt på Rygcenter Silkeborg, hvor det blev konstateret, at hun havde to diskusprolapser i nakken. Sygehuset tilbød hende en operation, men på grund af følgevirkningerne og ingen udsigt til bedring, vil hun undgå operation, og foretrækker en konservativ behandling, som primært er et længerevarende genoptræningsforløb på Randers Sundhedscenter.

Lolita Solsikke Christensens egen læge har tilbage i 2011 skrevet til jobcentret, hvori hun konkluderer: "Det er ikke forventeligt, at hun vender tilbage til fuldtidsbeskæftigelse. Det er forventeligt, at der er varig erhvervsbegrænsning". Alligevel kræver Jobcenter Randers, at hun skal udredes.

"Når min egen læge, som kender mig, laver en vurdering, virker det som om, at jobcentret leger "Find Fem Fejl", hvormed de totalt afviser min læges vurdering. Det er virkelig frustrerende," siger Lolita Solsikke Christensen.

Arbejdspladsen ser ordningen an
Firmaet "Thortrans" har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt, men vil gerne afvente yderligere erfaringer med praktikopholdet. Selv er Lolita Solsikke Christensen glad for at være i firmaet:

"Når nu jeg skal i praktik, er "Thortrans" det helt rigtige sted, hvor der er rummelighed og plads til mennesker, som har særlige behov. Jeg føler virkelig, at virksomheden tager godt hånd om mig," understreger Lolita Solsikke Christensen.

Det var aftalt, at hun skulle makulere breve og lukke kuverter, men efter et par gange blev det aftalt, at hun skal prøve at male malerier. Det glæder Lolita Solsikke Christensen, men det kan nakke og arm ikke holde til, og derfor føler hun sig radbrækket bagefter. Alle kræfterne er brugt op.

Med førtidspensionsreformen, som blev gennemført i 2012 af den daværende S, R, SF regering, gjorde man det næsten umuligt at få tilkendt førtidspension. Det har betydet, at antallet af førtidspensioner er styrtdykket. Ifølge tal fra Ankestyrelsen blev der i 2011 tilkendt 15.969 førtidspensioner og i 2014 kun 5.981.

* Læs mere om sagen på RANDERSiDAG.dk i morgen fredag.

Af RANDERSiDAG.dk

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Jeg vil sammenligne arbejdsprøvning
Jeg vil sammenligne arbejdsprøvning / traktorarbejde Af sengeliggende Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed:

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.
Viljen til mening:

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.
Mening med livet:

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagere på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.
Frank Christensen
Borgergade 2,1
8900 Randers
11-09-2015 09:15:07

hvad er meningen
hvem er det der er i praktik?.....jeg spørger bare, er det for at holde folk i gang på jobcentret, så der ikke skal fyres medarbejdere, for at de så kan lege kis pus med syge mennesker i samfundet?,....Lolita er i praktik een time......hvor lang tid har det taget for jobcentret, at lave denne ordning, og hvor lang tid tager det at følge op på den.......og hvor ligger fortjenesten?, Lolita bliver mere syg...kræver flere lægebesøg....tilskud til transport....evt. mere medicin........og så skal der atter vurderes fra jobcentret....hihihihihihi......jeg tager mig til hovedet........hvis så det gav Lolita mulighed for at kunne komme i job......meen for pokker....i gør jo et sygt menneske , mere syg.....nedkørt, og ender måske med psykisk diagnose osse......sig mig engang........politikkere......kom nu ud af skabet, og stop spild af samfundets penge........giv dog værdige, virkelig syge borgere deres rettighed tilbage, og giv dem deres pension......så de kan få lidt positivt indhold tilbage i deres liv..........JEG SKAMMER MIG OVER POLITIKKERNE.......FØJ
Lene Kristensen
Jadedalen 72, 1.tv
8930 Randers nø
10-09-2015 23:54:07

Hun skal have sengen med på arbejde---
Ovenstående interview giver mig en dårlig smag i munden, tænk at behandle et sygt menneske så nedværdigende. Vi skriver 2015, men behandlingen af Lolita er under al kritik. Kommunen burde skamme sig især nu, hvor den har smidt om sig med penge til prestige byggerier til sportsfolk og også Vandlandet. Synes også det er graverende at tilsidesætte lægens vurdering af Lolita`s udredning, er man bedre vidende i sagsbehandlingen, ja! jeg spørger bare? Sikke et liv Lolita må stå op til hver eneste dag, håber man vil anke hendes sag---
Alice Sølvtofte
Hjortholmvej 10
Randers 8930 NØ
10-09-2015 19:58:04


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord