Pensionister stævner ud

Mandag 15. juni 2015 kl: 10:30

Pensionister stævner ud
Randers Naturcenter er på vej med et arrangement, hvor kommunens pensionister kan få en udendørs oplevelse på naturcentret - og på Gudenå.

Fredag d. 19. juni er pensionisternes dag på Randers Naturcenter. De lidt ældre voksne inviteres indenfor og udenfor på naturcenteret, hvor der blandt andet er mulighed for sejlads på Gudenåen – også for handicappede og gangbesværede.

Traditionen tro åbner Randers Naturcenter en sommerdag dørene for de voksne, der er blevet lidt ældre – og som er nysgerrige efter at se og opleve, hvad naturcenteret byder på af forskellige muligheder. I år falder arrangementet fredag d. 19. juni kl. 10.00-14.00. Hovedattraktionen denne dag er en sejltur på Danmarks eneste flod, Gudenåen.

”For mange er det en rigtig skøn oplevelse at komme ud på vandet og få vind i håret og opleve Randers fra vandsiden. Vores både ”Isfuglen” og ”Guldsmeden” kan klare kørestole og rollatorer også, så man kan sagtens komme en tur på vandet, selvom bentøjet driller,” fortæller Helle-Marie Taastrøm, Randers Naturcenter

Bådene sejler kl. 10.00, 11.00, 12.00 og 13.00 på dagen, og de gratis billetter kan afhentes eller bestilles pr telefon på Randers Naturcenter efter først til mølle princippet.

Bålhygge og pandekager

Udover sejlads på Gudenåen kan gæsterne hele arrangementet igennem hygge og bage pandekager over bål. Man kan også købe ægte kogekaffe, som bliver lavet udendørs på bålet.

”Der er en helt speciel stemning omkring bålets knitrende flammer, og med udsigt til naturen, de mange forskellige dyr og legende børn er der masser at kigge på. Her er en dejlig stemning, når generationer mødes på kryds og tværs i naturen,” fortsætter Helle-Marie Taastrøm.

Arrangementet foregår på Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, og man er velkommen til at medbringe en madkurv, som man kan nyde i det fri. Dette arrangement er henvendt til mindre grupper og private. Der arrangeres tilsvarende dage for områdecentre og plejecentre fra Randers Kommune d. 17. – 18. juni.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord