Johanne og Michael på gymnasiet

Mandag 23. februar 2015 kl: 16:57

Frygten må ikke få fat i os, slog Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, fast. Foto: RANDERSiDAG
Frygten må ikke få fat i os, slog Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, fast. Foto: RANDERSiDAG

Johanne og Michael på gymnasiet
Michael Aastrup Jensen (V): Kun 30 km herfra finder man det helt naturligt at flage for terrororganisationen Islamisk Stat. Foto: RANDERSiDAG
I dag mandag har MF'erne Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Michael Aastrup Jensen fra Venstre besøgt Paderup Gymnasium, hvor de deltog i en debat med skolens elever.

Begge folketingsmedlemmer indledte debatten med indlæg om ekstremisme foranlediget af terroranslaget i København.

”Rigtig mange var bange, og lige så mange var vrede over terroranslaget. Sådan noget vil vi ikke have i vores samfund,” indledte Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

”Det er altid tragisk, når folk bliver slået ihjel. Men det er især tragisk, når det sker, fordi de har en bestemt tro eller har nogle bestemte politiske holdninger,” fortsatte hun.

Johanne Schmidt-Nielsen efterlyste flere initiativer om forebyggelse, og hvordan samfundet kan forhindre, at unge mennesker bliver radikaliseret. Hun finder det spøjst, at regeringen har vedtaget en terrorpakke, hvor hovedparten af pengene går til politiet, og meget lidt til forebyggelse:

”Frygten må ikke få fat i os,” slog Johanne Schmidt-Nielsen fast, samtidig med, at hun understregede, at det kun er gerningsmanden, som kan gøres ansvarlig for terrorhandlingen. Hun har den seneste tid læst nogle uhyggelige og racistiske ting på Facebook, og hun gjorde gældende, at da Breivik begik terrorhandlingen i Oslo, var der ingen, som påstod, at det var højrefløjens ansvar.

”Det som er allervigtigst lige nu, er, at vi holder fast i, at det er den unge mand, som har lavet dette frygtelige og utilgivelige attentat, som har ansvaret. At vi ikke lader det blive til en kamp imod alle muslimer”, sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Michael Aastrup Jensen, MF'er med bopæl i Assentoft, sagde, at når terroren kommer så tæt på, føles alt andet stort set ligegyldigt. Han var enig med Johanne Schmidt-Nielsen i, at forebyggelse er væsentlig:

”Det er vigtigt, at sikre, at fremtidige terrorangreb forhindres, og derfor er jeg rigtig nervøs for den radikalisering, som sker. Jeg har hørt historier om, at det nu er blevet helt legitimt, at man kun 30 kilometer herfra finder det helt naturligt, at flage for terrororganisationen Islamisk Stat,” sagde Michael Aastrup Jensen.

Venstremanden ville bl.a. forebygge ved, at der tages mere håndfast på de radikaliseringssteder, som findes. Blandt andet de moskéer, som er kendt for at være rekrutteringsenheder for radikaliserede unge. Her nævnte han Grimhøjmoskéen i Aarhus.

”Det sker altså på dansk jord, at der rekrutteres unge til at bekæmpe danske allierede, og sikkert også danske interesser,” mener Michael Aastrup Jensen, som opfordrer til at bekæmpe det radikaliseringsspøgelse.

Aastrup fortalte, at alle blå partier i december sidste år lancerede et konkret radikaliseringsoplæg, hvor der punkt for punkt blev stillet løsningsforslag til at bekæmpe radikalisering. Men det blev afvist af regeringen, bl.a. med henvisning til, at forslagene var for menneskefjendske:

”Men efter terrorangrebene i Paris og København, har regeringen pludselig set lyset, og præsenterer nu vores forslag, som værende deres eget”, sagde Michael Aastrup Jensen.

Han sluttede sit oplæg med at rose Enhedslisten:

”Det er sjældent, at Enhedslisten roser politiet, og lige så sjældent, at Enhedslisten taler om flere ressourcer til politiet. Så noget godt, er der da kommet ud af noget skidt,” sluttede Michael Astrup Jensen.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord