Online lige nu: 228
Ingen ved siden af Folketinget
Onsdag 10. december 2014 kl: 08:23 | |
|
Det er jo demokratisk børnelærdom, at magtens tredeling er vitalt for et demokrati. Altså Folketinget der laver lovene, regeringen, regioner og kommuner med alt hvad det indebærer fører lovene ud i livet og domstolene der afgør tvistigheder mellem borgere og den udøvende magt.
Er disse tre funktioner så ligestillet? Nej, det er de ikke – ingen over og ingen ved siden af Folketinget – det udspringer af, at i et demokrati er det folket, der bestemmer via deres valgte repræsentanter – folketingsmedlemmerne.
Den udøvende magt er hovedsageligt embedsmænd med politisk styring, mens domstolene er en selvsupplerende gruppe af mennesker med juridisk embedseksamen – altså ingen folkelig udpegning. Dog er der til domstolene knyttet lægdommere, der dog er meget afhængige af de juridiske dommeres vejledning. Den udøvende magt og domstolene skal således - hver på sin måde – være med til at føre folket vilje ud i livet.
Domstolene skal dømme efter de love, som Folketinget har vedtaget. Herunder også tage hensyn til ikke kun lovens konkret ordlyd, men også til de politiske intentioner, som ligger i forarbejderne til loven. Folketingspolitikerne kan naturligvis ikke bestemme eller anmode domstolene om at dømme på en bestemt måde – der er konkret bevisvurdering i hver enkelt sag. Men folketingspolitikerne i særdeleshed, og også alle andre borgere, kan naturligvis udtale deres mening om en konkret sag – alt andet ville være krænkelse af den grundlovssikrede ytringsfrihed. At sige sin mening om, hvordan man ideelt set mener, at en sag bør falde ud, kan ikke være påvirkning.
Når problemet igen er aktuelt, så er det efter min opfattelse fordi, domstolene i alt for mange tilfælde ikke følger intentionerne i lovgivningen, men følger eget hoved. Derfor har politikerne ikke andet valg end at indlede en ændring af loven – hvilket vil sige åbne en debat.
Jeg mener, at man i langt flere tilfælde skal skrive skal i stedet for kan i lovene, og derefter åbne en lille kattelem for åbenbart urimelig anvendelse af skal bestemmelsen. Man skal sikre, at skal er hovedreglen.
Et kan i loven forvaltes ofte af domstolene således, at såkaldte humanistiske grunde hindrer brugen af lovens bestemmelse. Det skal ikke være en mulighed når der er tale om terror, grov personfarlig kriminalitet osv.
Jeg mener, at erfaringen viser, at kan mange steder skal ændres til skal, for domstolene er lidt for præget af rundkredspædagogik og misforstået humanisme.
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
