Hans jul starter på Hotel Randers

Søndag 7. december 2014 kl: 10:00

Søren Fischer behøver næppe yderligere præsentation. Han får en travl jul
Søren Fischer behøver næppe yderligere præsentation. Han får en travl jul

Hans jul starter på Hotel Randers
Det er i dag den 7. december, og du kan åbne dagens låge i vores julekalender, hvor 24 kendte og bekendte personer i Randers kommune svarer på fem spørgsmål om hvordan, de holder jul.

Personen bag låge nummer 7 behøver næppe nogen præsentation. Manden bliver primært kaldt ”Søren Tandhjul” og er ejer af Randers Tandhjulsfabrik.

Det er selvfølgelig direktør, formand for Dansk Industri i Randers-Norddjur, tidligere konservativ folketingskandidat med meget mere, Søren Fischer. Han besvarer her spørgsmål om hvordan han og familien fejrer jul.

Hvem holder du jul sammen med? "Sammen med min familie, og her vi skiftes lidt til at holde juleaften."

Hvilke juletraditioner har du? "Jeg har en gammel tradition med at holde juletræsfest på Hotel Randers. Det holder vi et par uger før jul. Det var en tradition, som mine forældre indførte, men den er så gået i arv, så nu er det mig, som får lov til at invitere hele familien. Her synger vi julens sange, og vi leger. Men også dem der er tilbage af mine forældres venner.

Privat har jeg tradition for at invitere nære venner og rådgivere til at synge julen ind. Her bliver der lavet simremad og vi får et ekstra glas, og hygger os med hinanden. I år laver vi gullaschsuppe og æblekage.

I familien foregår det stadigvæk, at der bliver lavet konfekt den første søndag i advent.

2. juledag flyver jeg til Sydfrankrig for at fejre nytår. Før var jeg til fest og farver, og har søgt undskyldninger for at komme i byen. Nu søger jeg undskyldninger for at komme væk."

Går du i kirke juleaften? "Det er én ting, som står fast på programmet. Og det er at komme i min sognekirke Sct. Mortens kirke juleaften. Jeg er en glad kristen, og dér føler jeg mig rigtig godt tilpas, og dér begynder julen for mig."

Hvad skal I spise juleaften? "Juleaften og mortensaften kan der kun blive tale om at spise ægte dansk landand. Det kan ikke være anderledes. Og så er der risalamande med mandelgave. Hvad mandelgave angår, kan det forekomme at vi fupper lidt, fordi det ikke altid skal være de voksne, som får mandelgaven."

Hvilke ønsker har du for 2015? "Det eneste som betyder noget, er fred, ro og fordragelighed på jord, som vi synger om. Fred giver tillid og tryghed og det er det, som i sidste instans giver et godt og roligt sind.

Selv om der foregår meget bureaukrati i EU, betragter jeg det som fredens projekt. Historisk har vi aldrig haft så lang en periode i Europa, hvor der har været fred.

Dertil naturligvis også et sundt og godt liv. Det er mere værd end gods og guld."

Af RANDERSiDAG

* I morgen kan du åbne en ny låge på RANDERSiDAG.

Kik også bag lågerne:

* 1. december, HENRIK HEROLD - klik
* 2. december, MAJA PANDURO - klik
* 3. december, GARDIN-LIS - klik
* 4. december, MICHAEL AASTRUP JENSEN - klik
* 5. december, DAN HOUGESEN - klik
* 6. december, LIS og PER - klik

Tekst og foto: RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord