Til lykke med forliget om den nye skolestruktur

Torsdag 20. november 2014 kl: 19:28

Til lykke med forliget om den nye skolestruktur
Arne Erikslev, Randers.
LÆSERBREV Af Arne Erikslev, Søren Møllers Gade 11, Randers.

Et stort til lykke til Claus Omann Jensen, Henning Jensen Nyhuus og Frank Nørgaard for Jeres store indsats for at få det længe ventede skoleforlig på plads, så vi kan få en positiv udvikling på skoleområdet fremover til fordel for vores børn/børnebørn, forældre og ansatte på skolerne.

Det er en historisk dag, hvor 24 byrådsmedlemmer ud af 31 er kommet frem til enighed, hvilket er fantastisk, når der tænkes på sidste byrådsperiode med ævl og kævl.

Godt at ansvarlighed kommer frem for politisk egentænkning.

At listepartierne ikke vil deltage, det er der ikke nogen overraskelse i. De vil ikke udvikling, men kan kun gå ind for det bestående med skattestigninger til følge - det har Randers Kommune ikke brug for.

Mere uforståeligt er det, at de to partier Konservative og Radikale - med hver et byrådsmedlem - helt ønsker at holde sig uden for indflydelse for måske på den måde at have en tro på nye stemmer fremover - ja, det bliver deres egen opgave at give en forklaring på.

At de så efter at løbet er kørt pludselig melder ind med forslag er at sammenligne med at prøve at løse billet til et tog, som er kørt.

Godt for Randers Kommune, at ansvarlige byrådsmedlemmer nu i fællesskab har løftet deres opgave om en ny fremtid på skoleområdet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hvad ved du???
ved du hvad kommunens medarbejdere bliver udsat for i denne tid?
Ved du hvad du gør ved de børn, der skal tørre din numse engang....ja undskyld, men der bliver spillet hasard med vores fremtid...børnene....du er et sørgelig fjols,!
lone Klitgaard
Lindegårdsvej 47, Linde
spentrup
25-11-2014 19:18:58

Dialog
Arne Erikslev (Formand for Venstre i Randers)
Fint nok at du følte behov for at klappe dine politikervenner på ryggen – og super at der er en fra venstre, der er kommet ud af busken – men kunne i ikke komme ind i dialogen i stedet for?
Det er bare at sætte sig til computeren, kommenter på de masse vis af indlæg der er her på siden.
I går sikkert og roser hinanden for at holde fast, og tage beslutninger som er vigtige, selv om de ikke er sjove – dialog med borgerne er heller ikke sjov for tiden – men som ansvarlig politikker er det nødvendigt!
I må da have en masse argumenter for de beslutninger i tager….
Hvorfor synes du det er så ansvarligt?
Hvorfor skal en så stor beslutning hastes igennem til sommeren 2015? hvorfor ikke have et år mere, så det kan planlægges ordenligt?
Er der er videnskabeligt belæg for at opdele skolerne i før og efter 6 klasse?

Allan Hougaard
Solsikkevej 26
Randers
23-11-2014 12:47:29

Politisk egentænkning?
- det mener du ikke, der er foregået??!! Hvad h... kan man så kalde det?! Ellers er det godt nok uhyrlig svært at forklare Asfergs Skole fortsatte eksistens?! Ikke et ondt ord om selve skolen (kender den ikke), men den har på intet tidspunkt så meget som været i spil. Hvem har mon haft en finger med i det? Så sørgerligt for Gjerlev de ikke havde en lokal politikker til at høste egen røv - og skole!! Og dermed byens videre liv og velfærd. Men Randers C har selvfølgelig intet med Gjerlev at gøre. Det var vel nok godt vi fik de kommunesammenlægninger. Gjerlev hører med til Randers kommune nu, men det er jeg faktisk ikke helt klar over, om Randers Kommune/byråd og de velbjærgede borgere i Randers er klar over!! Men vi betaler lige så meget til skatten som I gør!! Derfor skal vi ikke slagtes med en langsom salamikniv! Det er uhyggeligt, det er sørgerligt og ikke mindst navlepilleri af værste skuffe!!!
Ditte Rasmussen
Østermarksvej 10
Gjerlev
22-11-2014 09:12:44

Hellere betale mere i skat
Arne fatter du ikke at vi hellere vil betale lidt mere i skat og så beholde vores VELFÆRD. Du er s.. ikke værd at bruge tid på.
Marc Sievers
Højgårdsvej
Gjerlev
21-11-2014 15:56:56

Hvilken verden lever du i?
Det er heldigvis borgerne der bestemmer i sidste nede hvem der har været "ansvarlig", det vil du opdage ved næste kommunevalg - believe you me!!!

Geir Smedsrud
Nordstjernen 33
Randers
21-11-2014 15:01:37

Til Arne Erikslev
Du skriver: Godt at ansvarlighed kommer frem for politisk egentænkning.

Så bliver du altså nødt til at forklare mig hvorfor Asferg skole står helt uberørt hen i denne nye skolestruktur!
Hvorfor tror du at DF er med i dette forlig?
Tag og kig på det fakum, at kun en af de 24 person der stemmer for dette forslag faktisk har et barn der bliver berørt af reformen.
Se på de 24 medlemmer og se på deres geografiske forhold og deres børns privatskole forhold.
Det stinker da af politisk egentænkning.
Kent Nielsen
X
Randers
21-11-2014 12:41:39

Godt tag på et tomt hus
Du taler som du har forstand til. Kan se på billedet, at der er et godt tag, men desværre på et tomt hus.

På Nørrevangsskolen, som vi kommer til at høre under, sælges dagligt stoffer gennem hegnet!!!. Mit barn skal ikke derop. Og Omann & Co. vil slet ikke høre tale om det foregår.

Jeg kan se, at man taler om at bygningerne skal rives ned. Hvad så med det gl. Vestas hovedkvarter ved E45, som Randers Kommune iht. Vestas også ejer.
Det skal vel også lade livet, så der kan spares penge der.

Hele denne sag er helt ude i hampen. Og den er kørt sådan, at de politikere fra Christansborg, jeg har talt med ikke kan gøre noget.

Flot klaret Ømann og Co. Husk: Dem man træder på undervejs til toppen, dem møder man igen på vej ned.



Christian
Nørrebrogade
8930 Randers NØ
21-11-2014 12:10:44

Hold de ansatte udenfor
Kære Arne Erikslev!
Jeg ved ikke hvilken faggruppe du repræsenterer, men jeg - personligt - er lærer, og du bedes venligst lade være at tage mig til indtægt for dit indspark her... Den strukturplan der foreligger, kan jeg kun se mig selv i, fordi Korshøjskolens overbygning bliver. Desværre har jeg flere dygtige kolleger rundt omkring, der skal lide den tort at blive kastet rundt i systemet i en totalt udokumenteret, evidens-løst, liberalt prestigeprojekt, som alle undersøgelser, og tendenser indtil nu, peger på vil medføre ALT ANDET end tryghed for de ansatte på folkeskoleområdet. Så fint du er tilfreds med forliget, og det trods alt - trods alt - også et skridt i den rigtige retning. Men overbygningsskoler er et monster, som har ingen gang på jord. Og det monster skal dræbes, hurtigst muligt! Der er ingen logik i den tanke, INGEN! Så tryghed for mine stakkels kolleger på fx Hobrovejens skole, der stadig må kigge frem mod det rod, der vil ske i 1. august - nej, ikke ligefrem tryghed, der ligger mig for tanke!
Morten Brøndum
xx
xx
21-11-2014 10:45:10

Ulykker
Ulykker er der lavet nok af i denne omgang. Men det bliver åbenbart ved og ved. Arme Erikslev kan måske fortælle mig, hvad formålet er i at lukke skoler som fungerer rigtig godt. Skoler som der er ofret mange mange mill. i renovation. Hadsundvejens skole alene er der brugt 35 mill. i renovering. Det er en profilskole og den sidste kommunale forskole i midtbyen. Nej der er ikke noget at sige tillykke over, ikke noget at glæder sig over. Det er penge der er smidt ud af vinduet. Kommunen og borgernes penge, de penge som vi ikke har nok af Arne Erikslev. Det er bestemt ikke noget at råbe Hurra over.
Linda Nissen
Møllestræde
8900 Randers C
21-11-2014 03:00:16

Uansvarligt tosseri
Det er meget rammende for forslaget om ny skolestruktur og hele processen, at det kun er en enkelt gammel tosse, der forsvarer uansvarligheden hos mørkelægningspolitikerne og hævder forliget ville komme Randers til gode.
Det vil smadre folkeskolen, øge elevflugten til privatskolen og det kommer ikke til at spare en øre på langt sigt... tværtimod. For der er rigtig, rigtig mange fejl og mangler i forvaltningens plan - dem har høringssvarene påvist - og dem har de uansvarlige politikere valgt at overhøre.
Det finder vi os ikke. Heldigvis er politikere kendt for at vende rundt på tallerkner. Så jeg vil se frem til den dag, hvor Arne Erikslev kan komme med harmdirrende udgydelser i sine læserbreve om udenomsparlamentarisme, Gadens parlament og pøblen, der fik presset de stakkels politikerne til at droppe forliget.

Michael Rützou
Gundestrupvej 16
8960
21-11-2014 02:19:07

Ja tillykke
med endnu en forringelse af folkeskolen og held og lykke til de nye friskoler der snart starter op. Og selvfølgelig til alle de elever der flytter over i privatskoler.
Michael K Nielsen
Århusvej 24
Randers SV
20-11-2014 23:08:27

Ansvarlighed??
Arne Erikslev du har forhåbentligt ikke børn i den skolepligtige alder eller............
Når man negligerer høringssvar fra en del skoler er man på godt dansk skide ligeglad med hvad borgerne mener og tænker!
Det kan squ ikke blive mere usympatisk....Tænk jeg har faktisk stemt på et af disse partier.... Jeg får det helt dårligt
Hans Henrik Heibøll
Druevej 4
8920 Randers NV
20-11-2014 22:25:31

I taber børnene på gulvet
Hvad med alle de børn som har brug for trygge rammer, Eleverne fra Vorup Skole kommer til at oplever hele 4 forskellige skoler fra 0. til 10. klasse. Det er et overgreb på disse børn. Det er i den grad en sorgens dag. Jeg havde aldrig nogensinde forstillet mig at nogen kunne være så kolde og kyniske. Der er absolut intet at være stolt af.
Peter Møller
Vorup
Randers
20-11-2014 22:17:02

Tillykke med hvad?
Tja, man kan jo mene, at når man nu bor i Randers, så er resten af kommunen lige meget. Men fx for os, som bor i den nordøstlige del af kommunen - og også betaler skat, er der ikke noget at ønske tillykke med. Gjerlev-Enslev skole bliver nedlagt, og skolen, hvor mine børn går, Havndal Skole kan se frem til en degradering til 0-6 klasse skole. Hele denne del af kommunen er blevet svigtet af Omann og Co. Så....tillykke..med hvad?
Asger Brorsen
Kløvervænget
Havndal
20-11-2014 21:00:51

Ansvarlige polititikkere ikke i S, V og DF
Ansvarlige politikere??????
Der lukker den eneste eksisterende og fungerende børneby ned.
Der lukker ned for et helt landsbysamfund
Der afvikler i stedet for at udvikle
Der er med til at ændre befolkningssammensætningen i Gjerlev på sigt.
Kan Anders Buhl mon stadig sælge huse i Gjerlev og omegn.
Hvilket trækplaster vil han bruge i sine salgsopstillinger.
Hyggelig landsby uden daginstitution og skole.... Men med nye byggegrunde op til byens gave: nemlig byens gymnastiksal.
Pt ligger der en børnehave ved siden af.... Kan dog ikke garantere dens overlevelse på sigt.... Men så bliver der endnu flere byggegrunde til salg.....

Politikerne vil prioritere landistrikterne.....
Det giver simpelthen ingen mening.
Byggegrunde som ingen vil købe
Ingen som vil flytte her til, da der ikke er de ting som er vigtige for børnefamilier i en travl hverdag....nemlig daginstitution og skole.
Men vi fik da fibernet!!!!
Tina Nielsen
Østermarksvej 25
8983 Gjerlev
20-11-2014 20:39:46


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord